Jeg synes nok egentlig, at det er strengt. Strengt at lave pandekager – somewhere, så jeg kan dufte det! Jeg gik rundt og hjalp med at gøre det sidste rent, i en lejlighed i Næstved, da der pludselig passerede en duft forbi min næse. Min mund løb i vand, hjernen skreg:”JA JA JA JA JA!” Og min mave tænkte:”Jeg ku’ godt”. Der duftede BARE af pandekager. Og jeg er ikke engang særlig vild med pandekager, men lige i dét øjeblik kunne jeg have spist 36 pandekager – AF DE STORE! Nå men jeg kunne jo bare drømme om det. Videre med kluden, og så kunne jeg ryge en smøg som trøst, med Irons mor Efter jeg kom hjem, blev musikken straks sat på. Jeg har behov for musik, jeg elsker musik og musik er min absolutte terapi. Jeg er egentlig ikke helt klar over, hvad jeg skulle gøre uden min musik. Jeg hører det jo hele tiden. Når musikken spiller, kan jeg forgabe mig i den, tænke mine tanker i ro og nyde stunden. Jeg skråler altid med, og føler, at jeg kommer ud med noget. Og så er det da FULDSTÆNDIG ligemeget, om vinduet er åbent, og folk på gaden kan høre mig. Jeg skråler, fordi jeg ikke kan lade være. Musikken får mig i øvrigt til, at savne min guitar. Det er godt nok længe siden, jeg sidst har haft den i hænderne. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg kan finde ud af det mere. Note til mig selv: husk din guitar, næste gang du besøger Jense-far! Efter lidt musik kunne jeg gå igang med, at lave mad. Pandekage duften sad dog stadig i mine næsebor. Pandekager, pandekager, pandekager. Ja så det endte med, at jeg gik igang med, at bage mine muffins og dukan boller. Opskrifter ses her: muffins: http://karenella.bloggernetwork.dk/?p=424 Dukan bolle: http://karenella.bloggernetwork.dk/?p=505 - denne gang erstattede jeg bare kardemommen i mine muffins, med vanilje. Ummenum – smut dumme pandekager! Jeg har da slet ikke brug for de åndssvage pandekager! (Jo jeg har, men det er en hemmelighed)
↧
